Om Merete

Hej! Jeg hedder Merete, og jeg vil inspirere dig til at profilere dig,
så der er sammenhæng mellem det, du siger – og det, du er.

Tak, fordi du klikkede på den knap, som fortæller mig, at du gerne vil lære mig bedre at kende. Skal sandheden frem, vil jeg hellere høre alt om dig, så jeg gør det kort:

Jeg er rådgivende tekstforfatter, og det, der optager mig, er autentisk kommunikation. Specifikt hvordan du bruger din historie og dine værdier til at skabe de mest loyale kunder, du nogensinde har drømt om.

Når du viser dig som den, du er, skaber du tillid. Og taler du til dine kunder på den måde, de gerne vil tales til – så opstår der magi.

Det er det, mit arbejde handler om. På to niveauer:

  1. Jeg skriver autentisk tekst, der afspejler din model af verden,
    og som møder dine kunder i deres ønske om at blive lyttet til og
    føle sig forstået. Kunder bryder sig ikke om virksomhedssnak.
    De vil selv være midtpunkt.
  2. Mine ydelser er tilpasset min svaghed for formålsdrevne virksomheder, der har en stor idé – og et endnu større ønske om at gøre det godt ved at gøre godt. De har viljen til at være sig selv og leve deres mission.

Traditionel markedsføring er død. Og det handler
heller ikke om storytelling. Det handler om relationer
og om at fortælle din sande historie godt!


Så autentisk kommunikation er ikke at have en flot hjemmeside med
finpoleret tekst (men det har du vel allerede regnet ud). Der skal være
tillidsvækkende sammenhæng i alt, hvad du gør. Forud for at se godt ud,
er at være god.


Lidt mere om mig og min historie:

Jeg er en fri fugl. En intuitiv, fordomsfri og nysgerrig studerende i branding, tekstforfatning, online markedsføring og historiefortælling. Jeg har arbejdet med konceptudvikling, skrevet webtekst, opdrevet nyhedsbreve, finpudset tekster og været bogredaktør. I mere end 20 år.

Jeg ser uudnyttede muligheder i mennesker og ser ting fra flere sider.
Jeg er et hundrede procent til stede i nuet. Og jeg tror på, at det, vi giver energi, vokser.

Jeg har fået nok af forretningskoncepter uden sjæl.
Kapitalisme uden idealisme. Og reklamebureauer,
der vil have os til at købe endnu flere overflødige ting.


Verden kommunikerer mere end nogensinde før. Alligevel er de fleste virksomheder dårlige til samtale. Virkelig dårlige. De laver produkter uden at involvere deres kunder, og de spreder om sig med envejs-beskeder om, hvor gode de er. Deres produkt. Dem selv.

Det gider vi ikke mere. Vi vil handle med mennesker, der forstår os.

Enig?  Tag fat i mig 

Meretevandenberg.dk bruger cookies til at gøre din oplevelse bedre. Og til at indsamle data til Google Analytics.
Acceptér Cookies
x